Better Health, Brighter Future
Korttarmssyndrom og Crohns sygdom – sådan hænger det sammen
Omkring 500 danskere lever med tarmsvigt, og herunder korttarmssyndrom. I omkring en tredjedel af tilfældene skyldes den forkortede tarm gentagne operationer på grund af Crohns sygdom. På trods af nedsat energiniveau og perioder med smerter kan de fleste leve et godt liv med korttarmssyndrom.
Du kan leve et godt liv med korttarmssyndrom. Tal med din læge om behandlingsmulighederne.
Korttarmssyndrom, også kendt som SBS (Short Bowel Syndrome), er en betegnelse for konsekvensen af gentagne operationer, hvor man gang på gang fjerner et stykke betændt eller syg del af tarmen. Efter hver operation bliver tarmen en smule kortere, og det kan i sidste ende gøre tarmfunktionen så forringet, at kroppen ikke længere er i stand til at optage de nødvendige næringsstoffer og kalorier alene fra den mad, man spiser. Derfor er det nødvendigt at supplere med ernæring uden om tarmen og i stedet via blodbanen (parenteral ernæring)
Tyndtarmen
Tyndtarmen er den del af mave-tarm-kanalen, der forbinder mavesækken med tyktarmen. Denne tarm er normalt omkring seks meter lang og har til formål at tage sig af mavesækkens indhold. Herefter nedbrydes indholdet og optages i kroppen. Så længe 100-120 cm af tyndtarmen er intakt, kan man godt optage næring normalt. Har man mindre end 100 cm tilbage, bliver det svært for tarmen at optage al den næring, som kroppen har brug for.
Tyktarmen
Når maden har passeret tyndtarmen, fortsætter indholdet videre ind i tyktarmen, der er 150-170 centimeter lang, hvorefter det føres hele vejen ned til endetarmen. I tyktarmen nedbrydes den del af maden, som ikke er blevet nedbrudt i tyndtarmen. Resten udskilles som afføring.
Normalt kan tyktarmen faktisk undværes, så længe tyndtarmen er intakt. Men hvis større dele af tyndtarmen er opereret væk, er det afgørende, at hele eller dele af tyktarmen fortsat er i funktion. Ellers får det nemlig betydning for væskebalancen i tarmen.
Korttarmssyndrom er en relativt sjælden tilstand, der rammer begge køn dog med en lille overvægt af kvinder. Omkring 500 danskere lever med tarmsvigt - herunder korttarmssyndrom. Tarmsvigt kan være medfødt, opstå efter et traume (fx en ulykke) eller som en konsekvens af Crohns sygdom. I cirka en tredjedel af tilfældene skyldes den forkortede tarm Crohns sygdom. Hos personer med Crohns sygdom angriber kroppens eget immunforsvar nemlig tarmen, og i de tilfælde hvor behandling ikke kan få sygdommen i ro, kan det blive nødvendigt at operere dele af tarmen væk lidt efter lidt.
Der kan også være andre årsager, der gør det nødvendigt at fjerne dele af tarmen – for eksempel:
Hvis man har korttarmssyndrom, vil man om dagen typisk være plaget af diarré eller problemer med store mængder afføring. Andre symptomer og gener i forbindelse med tarmsvigt kan også være:
Det kan være en stor mundfuld at leve med korttarmssyndrom, og for mange mennesker vil det kræve en accept af, at man ikke kan helt det samme, som andre mennesker kan. Energiniveauet er f.eks. lavere hos mennesker med tarmsvigt, og mange kan sikkert nikke genkendende til følelsen af, at man egentlig helst vil isolere sig af frygt for at være en belastning for andre.
Heldigvis er der sket meget i behandlingen af korttarmssyndrom gennem de sidste 50 år. Tidligere døde man faktisk af tilstanden, fordi der ikke fandtes en behandling, der kunne sikre en tilstrækkelig og korrekt ernæring. I dag kan man sikre personer med korttarmssyndroms overlevelse ved at tilføre væske og ernæring uden om tarmen [link til artikel om parenteral ernæring], og der findes desuden flere muligheder for behandling af korttarmssyndrom.
Det overordnede behandlingsmål vil altid være at optimere dit helbred og reducere behovet for parenteral ernæring, så du kan få størst mulig frihed i dit liv. Tal med dine pårørende og hjælp dem med at forstå, hvad det vil sige at leve med tarmsvigt. Så kan de være med til at hjælpe dig godt på vej, når det hele føles lidt svært.
Det at leve med en kronisk sygdom som korttarmssyndrom kan ændre ens liv markant, og kan påvirke både også ens socialliv, arbejde, livsindhold, tanker og ressourcer.
Måske du oplever, at livet har ændret sig efter du har fået korttarmssyndrom, og sygdommen påvirker både din fritid, identitetsfølelse, funktionsniveau og energi?
Men der er heldigvis hjælp at hente og du står ikke alene. Rigtig mange danskere lever med en kronisk sygdom og der er derfor mange tilbud som kurser og patientskoler for patienter med kronisk sygdom.
Kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom er et kursus for dig over 18, der har en kronisk sygdom som fx. korttarmssyndrom.
Kurset er et gruppeforløb, hvor man mødes fysisk, og er GRATIS at deltage i.
På kurset får du konkrete redskaber, der hjælper dig med at håndtere de udfordringer, din sygdom har ført med sig. Dermed bliver det dig og ikke din sygdom, der styrer din hverdag.
Læs mere og tilmeld dig kurset her:
https://www.laerattackle.dk/kronisk-sygdom/
Mange sygehuse tilbyder også Patientskoler hvor du kan få mulighed for at blive klogere på dig selv, din situation, din sygdom og hvordan, du bedst kan mestre din sygdom og dine ændrede livsforhold. Spørg dit behandlingsteam om hvilke muligheder de tilbyder.